Design: Sanne Bjerregaard
"Denne fine mohair T-shirt er opkaldt efter designerens svigerdatter Emma, som ønskede sig en T-shirt strikket i mohair med et helt enkelt look. Det fik hun, dog tilføjet lidt glimmer og en fin skulderdetalje, bare fordi designeren ikke kunne lade være."
1. udgave - januar 2020 © Filcolana A/S
Materialer 150 (175) 200 (200) 225 g Tilia farve 286 (Purpur) 15 (15) 15 (20) 20 g Paia farve 709 (Rose Shimmer)
Ribkanterne strikkes med 1 tråd Tilia og 1 tråd Paia holdt sammen. Resten af arbejdet strikkes med 2 tråde Tilia.
Rundpind 3 mm 40 cm, rundpind 3,5 og 4 mm, 60 eller 80 cm. 40 cm rundpind kan erstattes af strømpepinde i samme nr eller rundpind 80 cm hvis der strikkes magic loop. 1 Maskemarkør 2 markeringstråde (restegarn)
Størrelser S (M) L (XL) XXL Mål Passer til brystvidde: ca. 85-89 (90-95) 96-105 (106- 115) 116-125 cm Overvidde: 90 (96) 106 (116) 126 cm Længde: ca. 54 (57) 59 (60) 61 cm
Strikkefasthed 22 m og 30 p i glatstrik på p 4 mm med 2 tråde Tilia holdt sammen = 10 x 10 cm. Arbejdsgang T-shirten strikkes oppefra og ned. Efter halskanten strikkes der forkortede rækker over nakkens og skuldrenes masker for at give en bedre pasform.